Administrations- og Servicestyrelsen
Administrations- og Servicestyrelsens sikrer, at departement og styrelser i Skatteministeriets koncern kan fokusere på deres kerneopgaver. Det gør vi ved effektivt at varetage koncernens fælles administrations- og servicefunktioner. Vores fokus er altid, hvordan vi bedst muligt kan understøtte forretningens behov. Og vi tilpasser vores løsninger og ydelser, når behovene ændres. Vi har løbende fokus på at optimere og kvalitetssikre arbejdsprocesser og sagsgange inden for blandt andet rekruttering, HR, bygninger service indkøb og bogføring. Administrations- og Servicestyrelsens ydelser er essentielle for den samlede opgaveløsning i koncernen. Det kræver, at vi både leverer fagligt stærke løsninger og agerer konstruktive medspillere, der evner at sætte os i modtagerens sted. Derfor går vi op i, at vores medarbejdere står på et solidt fagligt fundament og samtidigt er både servicemindede og løsningsorienterede. Vi tager ansvar, og vi samarbejder - om den samlede opgave og i de daglige beslutninger. Sammen med de andre styrelser under Skatteministeriet sikrer Administrations- og Servicestyrelsen fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor i Danmark.