Finans Danmark
Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor. Vores medlemmer er Danmarks finansielle motor og bidrager til sikker og effektiv drift af det finansielle system, og understøtter et bæredygtigt og digitalt Danmark rigere på muligheder. Både for den enkelte, og for fællesskabet. Finans Danmarks medlemsvirksomheder beskæftiger ca. 45.000 ansatte. Bank- og realkreditsektoren repræsenterer en samlet balancesum på ca. 6.000 mia. kr., og investeringsbranchen forvalter – blandt andet via investeringsfonde – en formue på 4.500 mia. kr. i Danmark. Finans Danmark følger politiske processer i ind- og udland tæt. Vi er også gerne i tæt dialog med mange forskellige interessentgrupper i hele Danmark. Kunder i enkelte institutter vil dog oftest have mest gavn af at kontakte deres eget pengeinstitut frem for os, såfremt de ønsker en dialog om kundeforhold.
- website: http://www.finansdanmark.dk
- twitter: https://twitter.com/finansdanmark
- linkedin: http://www.linkedin.com/company/finansdanmark